|
| |||||||
| |||||||
|
Asian Balljointed Dolls er er forholdsvis nyt
fænomen. Bølgen startede i 1998, da det
japanske firma Volks begyndte at producere deres dukker
Super Dollfies. - Og det må siges at være under samme banner,
at Volks senere (1998) videreudviklede idéen og
begyndte at fremstille 58 cm høje dukker med 13
bøjelige led fordelt på arme, ben og hals. De
er lavet af en meget hård, glat og tung type plastik,
polyuretan resin., og hver dukke håndlavedes til
perfektion. Disse figurer blev kaldt Super Dollfies. Der
blev lanceret en række dukker med forskellige ansigter
og kroppe (piger og drenge), og man kunne købe dem
færdige fra butikken eller selv vælge at male
øjenbryn, læber, osv på dem (Volks
sælger materialer til netop dette formål) og at
udskifte paryk og øjne. ABJD-markedet er dog blomstret meget op, især i Korea, hvor firmaer som Customhouse, Luts og Dream of Doll producerer hver deres kollektion af Super Dollfie-lignende dukker. Der er forskel på kropsbygning, hudfarve, tekniske ting såsom leddene, og - måske mest afgørende - hovederne på de forskellige kollektioner. Nogle vil måske kalde alle disse dukker for efterligninger af Volks' koncept, mens andre nok nærmere vil hælde til at klassificere det som en naturlig videreudvikling. Der er stor forskel på, hvordan enthusiaster ser
på ABJD-hobbyen. For nogle er dukkerne som deres
børn, for andre er det deres modeller til at sy
tøj til. Nogle nyder at bruge timer på at male
ansigtet lige som det vil have det eller slibe dukkerne til,
så de kommer til at få et nyt udtryk. Andre igen
har dem stående på en hylde som pæn
udsmykning, og så er der dem, der skræddersyr
dem til at ligne figurer fra deres yndlings-tegnefilm .
Nogle tager masser af billeder af dukkerne og prøver
at få dem til at se livagtige ud, mens nogle har dem
liggende i deres kasse, når de ikke leger med dem.
Nogle har én dukke, som de tager med sig alle vegne,
andre har opbygget en hel samling af dem og har
dukke-møbler, de kan slange sig i. Nogle opdigter
personligheder til deres dukker og laver historier om dem,
mens andre lader dem beholde de navne og det udseende de har
fra producentens side. Link-sektionen her på siden har links til forhandlere og steder, hvor man kan læse mere om ABJDs, og har du nogle spørgsmål er du meget velkommen til at lægge din vej forbi vores forum. (Tekst af Kei Abdene & af Marie Mortensen) |